5 maj 2020 | Lucas Dandanell
Derfor skal du quizze med:
De sociale medier har været fyldt med nyheder om, hvordan man undgår coronavirus, og hvordan man bedst behandler det – men hvilke er sande, og hvilke er bare fake news? Test din corona-viden her eller på Kahoot!
QUIZ! Kan du gætte, hvad der er sandt eller falsk i vores store coronaquiz?
1 / 9
Flere end 250.000 mennesker er registreret døde som følger af coronavirus.
252.944 mennesker er i skrivende stund (5. maj 2020) på verdensplan registreret døde af coronavirus. USA er det land, der har flest registreret døde med næsten 70.000 coronarelaterede dødsfald. Til sammenligning har Danmark 503 dødsfald som resultat af coronavirus. Der er dog sandsynlighed for, at dødstallet er større verden over, fordi ikke alle corona-dødsfald bliver opdaget. Læs mere her: https://sundhedspolitisktidsskrift.dk/nyheder/3073-lynoverblik-dagens-tal-og-vigtigste-nyheder-om-coronavirusstorbritannien-har-nu-flere-dode-end-kina.html
2 / 9
Hvis du spiser store mængder C-vitamin, kan du undgå at få coronavirus.
Der er ikke beviser for, at C-vitaminer hverken skulle kunne forebygge eller behandle coronavirus. Det er sandt, at C-vitamin kan have en betydning for kroppens immunforsvar, hvilket kan have en effekt på, hvordan kroppen tager imod en eventuel smitte af coronavirus. Læs mere her: https://www.mm.dk/tjekdet/artikel/tusindvis-af-danskere-deler-nyhed-om-at-c-vitamin-forhindrer-coronavirus-fup-og-svindel-siger-ekspert
3 / 9
Sollys steriliserer enhver overflade med coronavirus på få minutter.
Det er sandt, at virussen overordnet set overlever dårligere i sollys. Men det er ikke rigtigt, at sollys fuldstændig steriliserer coronavirussen. Er virussen eksempelvis gemt i en stor snotklat, kan den sagtens overleve længere end et par minutter. Læs hele forklaringen her: https://www.mm.dk/tjekdet/artikel/du-kan-ikke-bare-regne-med-at-sol-og-sommer-kan-goere-kaal-paa-coronavirus
4 / 9
Ord som ”skilsmissepapirer” og ”skilsmisseadvokat” er blevet googlet mere under corona.
Medier som Ekstra Bladet og Zetland har bragt historier, der - ud fra en undersøgelse - viser, at man under corona har søgt mere på skilsmisse, end man har gjort før. Det passer dog ikke helt. Undersøgelsen viser kun, hvor meget man har søgt på ord med skilsmisse, og hvis man sammenligner med andre måneder, er resultatet faktisk ikke anderledes under corona. Læs hele forklaringen her: https://www.mm.dk/tjekdet/artikel/googler-vi-skilsmisse-saerligt-meget-under-coronakrisen-nej-ikke-mere-end-vi-plejer
5 / 9
Coronavirus bliver spredt via 5G-master.
Både i Holland og England er flere 5G-master blevet brændt ned, da nogle personer mente, at coronavirussen ville blive spredt ved strålinger fra masterne. Der er dog ikke beviser for, at strålinger fra 5G-masterne skulle kunne sprede coronavirus. Læs mere her: https://www.mm.dk/tjekdet/artikel/corona-vroevl-har-faaet-briter-til-at-braende-5g-master-kan-haervaerket-brede-sig-til-danmark
6 / 9
Statsminister Mette FrederiksenDanmarks statsminister og siden 2001 medlem af Folketinget for Socialdemokratiet, som hun også er formand for. Hun har i tidligere regering under Helle Thorning-Schmidt i 2011-2014 været beskæftigelses- og senere justitsminister. har fået lønforhøjelse under coronakrisen.
Det er fuldstændig rigtigt, at Mette Frederiksen har fået en lønforhøjelse under coronakrisen som flere medier har skrevet om (blandt andet BT: https://www.bt.dk/politik/statsminister-mette-frederiksen-faar-loenforhoejelse). Der er bare et stort men: For lønforhøjelsen har ikke noget som helst med coronakrisen at gøre, men er derimod en lov, der fastsætter en lønstigning på to procent én gang om året. Hvilket mange andre ministre og folketingsmedlemmer i øvrigt også får. Læs mere her: https://www.mm.dk/tjekdet/artikel/ja-mette-frederiksen-har-faaet-loenforhoejelse-midt-i-coronakrisen-ligesom-resten-af-folketinget
7 / 9
Man kan dræbe coronavirussen ved at sprøjte desinficerende væske ind i blodårerne.
USA’s præsident, Donald Trump, kom i modvind, da han påstod, at man kunne dræbe coronavirus ved at sprøjte desinficerende væske ind i blodet. Det kan man ikke. Faktisk var der et ældre ægtepar, der misforstod præsidentens budskab og afprøvede det, hvilket betød at manden døde og kvinden blev indlagt. Trump selv forklarede efterfølgende, at det var ment som en ironisk kommentar til en journalist. Læs mere her: https://www.bbc.com/news/world-us-canada-52399464
8 / 9
Coronavirus stammer sandsynligvis fra en flagermus.
Man har ikke med 100% sikkerhed kunne fastslå, hvor coronavirussen stammer fra. Man mener dog, at den stammer fra en død flagermus på et madmarked i den kinesiske by, Wuhan. Læs mere her: https://www.theguardian.com/world/2020/apr/28/how-did-the-coronavirus-start-where-did-it-come-from-how-did-it-spread-humans-was-it-really-bats-pangolins-wuhan-animal-market
9 / 9
Der er stor risiko for at smitte med corona, hvis man synger.
Der er set tilfælde i mange forskellige lande, hvor hele kirkekor er blevet smittet med corona, efter at man har sunget sammen. Det skyldes, at man aktivt kan sprede coronavirus ud i luften, når man synger – hvis man selvfølgelig selv har virussen. Læs mere her: https://www.vanityfair.com/news/2020/04/five-surprising-facts-about-the-novel-coronavirus
Your score is