😬😬😬

Spærregrænsen er grænsen for, hvor mange procent af stemmerne et parti skal have for at blive valgt. Til folketingsvalget er grænsen på to procent, og hvis et parti kommer under den grænse, får det ikke andel i nogen af de 179 pladser i Folketinget. Det er svært at sige nøjagtigt, hvor mange stemmer det kræver, fordi det er to procent af alle dem, der stemmer, og det tal kender vi først, når valgstederne lukker. Hvis vi tager udgangspunkt i stemmeprocent ved sidste valg, skal cirka 72.500 danskere stemme på partiet, hvis det skal klare sig over den magiske grænse.

😬😬😬

En exit poll er en stikprøveundersøgelse, hvor vælgere umiddelbart efter deres stemmeafgivelse spørges, hvordan de har stemt.

😬😬😬
Sofavælgere er betegnelsen for dem, der 'bliver hjemme i sofaen' i stedet for at gå ned for at stemme.

😬😬😬
Hvis et parti vil have flertal i Folketinget for sin politik, skal det kunne tælle til mindst 90, som er flertallet af de 179 sæder i salen. Det er som oftest regeringen, som har et flertal bag sig til at føre sin politik. Men nogle gange laver de andre partier i Folketinget flertal udenom regeringen.

😬😬😬
Tungen på vægtskålen er betegnelsen for det parti eller den politiker, der kan afgøre, hvem der bliver statsminister, fordi det er dem, der kan sikre et flertal. Tungen er den viser eller pil på en gammeldags vægt med to vægtskåle, der angiver, hvilken af dem, der er tungest.

😬😬😬
Parlamentarisme er en den statsform, der betyder, at en regering enten skal have et flertal bag sig i Folketinget (positiv parlamentarisme), eller ikke må have et flertal imod sig (negativ parlamentarisme).

😬😬😬
I forbindelse med forhandlingerne om dannelsen af en ny regering efter et Folketingsvalg, indledes en såkaldt dronningerunde, hvor der bliver udpeget en såkaldt kongelig undersøger til at lede forhandlingerne. Hvis det ikke lykkes for vedkommende, indkaldes der til en ny dronningerunde, hvor der enten udpeges en ny kongelig undersøger eller laves et nyt forhandlingsmandat. Oftest bliver den kongelige undersøger, der bliver statsminister.

😬😬😬
Regeringsgrundlaget beskriver, hvilken politik en regering vil føre. Den bliver til under forhandlingerne om dannelsen af en ny regering, hvilket blandt andet sker efter et folketingsvalg. Regeringsgrundlaget kan både indeholde konkrete forslag og målsætninger, men den kan også indeholde mindre konkrete formuleringer, der i stedet kan tolkes som et udtryk for, hvilken retning regeringen vil gå i. Grundlaget er ikke juridisk bindende, og regeringen kan også ændre politik i løbet af valgperioden.