Flere og flere unge bliver ramt af depression og angst. Hvorfor?

Artikel-nyhed_Artboard 1
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

6. august 2018  | Maja Hagedorn Hansen

Derfor skal du læse med:

Sandsynligheden for at du enten selv har oplevet at føle dig deprimeret eller angst – eller at du kender én på din egen alder, som har haft det svært – er stor. Og faktisk er den blevet større de seneste år. Det er der flere årsager til.

Maja Hagedorn Hansen

Maja Hagedorn Hansen

Jeg er 26 år gammel og journalist og redaktør på Spektrum. Jeg skriver om alt mellem himmel og jord, men jeg interesserer mig særligt for international politik.

Flere og flere unge bliver ramt af psykiske problemer eller lidelser som depression, angst og ADHD.

Fra 2010 til 2016 steg antallet af indlæggelser af børn og unge i psykiatrien med 42 procent. Det fastslår en rapport fra Sundhedsstyrelsen, der udkom tidligere på sommeren.

Endnu højere er stigningen, når man kigger på, hvor mange der får ambulant behandling – altså, hjælp uden at være indlagt: I 2010 var der 121.000 besøg. I 2016 var det tal steget med næsten 60 procent til 193.000 besøg.

Samtidig oplever flere unge end nogensinde før, at de har et dårligt mentalt helbred.

Det lyder forfærdeligt. Men hvorfor får flere og flere det psykisk dårligt?

Svaret er ret kompliceret. Og ofte meget individuelt. Men her er nogle af årsagerne, som har med indretningen af vores samfund at gøre.

1. Hjælpen – specielt den tidlige indsats – kan svinge meget i kvalitet alt efter, hvor du zoomer ind på danmarkskortet. Det skyldes blandt andet, at ansvaret både ligger hos regionerne og kommunerne. 

2. Samtidig er der langt færre læger, psykologer sygeplejersker og andre fagpersoner i børne- og ungdomspsykiatrien end i voksenpsykiatrien. Selv om der faktisk er lidt flere børn og unge i kontakt med psykiatrien end voksne.

I tabellerne nedenunder kan du se, hvor mange der er ansat de forskellige steder, hvor mange patienter der har kontakt til psykiatriske sygehuse, og hvor mange der får behandling uden at være indlagt.

3. Skolen presser med karakterer og test, og mange føler, “at uddannelsessystemet er blevet fyldt med begrænsninger, stopklodser, tidspres og regler”.

4. Men det handler også om en “bredere perfektionskultur”. Den går ud på, at det forventes, at man klarer sig godt generelt, ser godt ud, har mange venner og får mange likes.

Er der ikke nogen, der gør noget?

Jo. I adskillige år er der skrevet mange planer, som skal gøre hjælpen til unge bedre. Det er bare ikke for alvor lykkedes.

Det vil regeringen lave om på. Kort før sommerferien blev der afsat en kvart milliard kroner, som skal gå til børn og unge.

34 millioner af de i alt 247,6 millioner skal bruges på at sørge for, at behandlingsforløbene hænger bedre sammen for unge med angst, depression, spiseforstyrrelser og ADHD.

Resten, 214 millioner kroner, skal bruges på at hjælpe børn og unge med psykiske udfordringer tidligere.

Er det rigtigt, at regeringen kommer med en ny plan for psykiatrien efter sommerferien?

Ja! Der er nok én, der har fulgt godt med under Folketingets afslutningsdebat før sommerferien. Her sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) netop, at regeringen er på vej med en ny samlet plan.

“Antallet af danskere med psykiske lidelser stiger. Det bekymrer mig. Stigningen er særlig stor blandt børn og unge. Det bekymrer mig dybt,” lød det ifølge Ritzau.

“Der findes ikke én enkelt løsning. Eller flere enkle løsninger. Men der skal være bedre hjælp til dem, som mister grebet. Og en tidligere og stærkere indsats, så problemerne ikke udvikler sig.”

“Efter sommerferien kommer regeringen med en samlet plan, som skal styrke psykiatrien yderligere. Det er der brug for,” tilføjede statsministeren.

råd til politikerne fra SInd ungdom

Hvis antallet af børn og unge med psykisk sårbarhed skal sænkes, så skal politikerne sørge for, at der bliver sat ind over for de sårbare meget tidligere end i dag. 

Det mener Theodor Gjerding, der er landsformand i foreningen SIND Ungdom, der arbejder for at hjælpe unge, der har det svært. Allerede i folkeskolen bør der fokuseres på at fjerne det præstationspres, der er opstået den seneste tid som del af vores samfundsstruktur. Hør alle Theodor Gjerdings råd til politikerne på Christiansborg her: