DER ER SNART midtvejsVALG I USA. her er de 6 ting, du skal vide

Rundt billede1_Artboard 1
Foto: Craig Ruttle – Ritzau Scanpix

25. oktober 2018  | Julius Tromholt-Richter, journalist på Spektrum

Derfor skal du læse med: 
Tirsdag den 6. november skal amerikanerne stemme til midtvejsvalget. Resultatet kan få stor betydning for USA og den amerikanske præsident, Donald Trump.

FOKUS

FOKUS

I Spektrums FOKUS zoomer vi ind på et emne. Her kan du danne dig et overblik, høre politikere og unges holdninger, blive klogere på perspektivet, og hvad det betyder for dig.

Kampen om magten i USA er i gang.

Til midtvejsvalget er der valg til de to politiske kamre i USA’s parlament, Repræsentanternes Hus og Senatet.

Tilsammen kaldes de to kamre for Kongressen, og kongresmedlemmernes opgave er blandt andet at vedtage alle landets love.

I Danmark kan man stemme på en lang række forskellige partier ved et folketingsvalg. Sådan er det ikke i USA. Der er nemlig kun to store partier: Demokraterne og Republikanerne.

Og det af de to partier, som ender med at få flertal i Kongressen, bliver derfor afgørende, når USA skal vedtage love i fremtiden.

Ikke mindst for præsident Donald Trumps muligheder for at gennemføre sin politik

Hvorfor hedder det midtvejsvalg?

Systemet er lidt kringlet. Der er valg til Kongressen hvert andet år: Samtidig med præsidentvalget og to år efter at præsidenten er valgt.

Det er dét valg i midten af præsidentperioden, man kalder for midtvejsvalget.

Midtvejsvalget bliver blandt andet brugt til at gøre politisk status i USA, siger professor ved Statskundskab på Københavns Universitet Mikkel Vedby Rasmussen, som er ekspert i amerikansk politik.

“I USA bliver midtvejsvalget blandt andet set som en dom over præsidentens første to år som præsident. Hvilken vej peger pilen for præsidentens parti? Hvem står stærkest: Demokraterne eller Republikanerne,” siger han.

Det er altså her, vi ofte ser, om befolkningen er tilfreds med den siddende præsident og den politik, han har gennemført.

Ved de fleste midtvejsvalg i nyere tid, har præsidentens parti tabt valget.

Og ved dette midtvejsvalg er det Trump og Republikanerne, der skal vurderes.

kort om repræsentanternes hus

  • I Repræsentanters Hus sidder der 435 medlemmer. De bliver valgt hvert andet år. Hver af USA’s 50 stater har et antal medlemmer i forhold til hvor mange, der bor i delstaterne.
  • Den folkerigeste delstat, Californien, har derfor 53 medlemmer, mens en delstat som Alaska kun har ét medlem.
  • Lige nu er der et republikansk flertal i Repræsentanternes Hus. 238 medlemmer er republikanere, mens 193 medlemmer er demokrater.

Hvor vigtigt er flertallet i Kongressen?

Meget vigtigt, hvis man skal have vedtaget ny politik eller love.

Lige nu er det Donald Trumps parti, Republikanerne, som har flertallet både i Senatet og i Repræsentanternes Hus.

For at få vedtaget love i USA, skal begge kamre stemme for et lovforslag.

Kun præsidenten har mulighed for at nedlægge veto på Kongressens vedtagede love, hvis han ikke er enig. Vetoet gælder dog ikke, hvis to tredjedele af Kongressen stemmer for lovforslaget.

Derudover skal Senatet godkende præsidentens aftaler med andre lande, ligesom senatet skal stemme for de personer, præsidenten udpeger, såsom højesteretsdommere, ministre og ambassadører.

Der opstod blandt andet stor debat, da den senest valgte højesteretsdommer, Brett Kavanaugh, blev udpeget af Trump.

Flere kvinder beskyldte ham nemlig for seksuelle overgreb.

På trods af stor modstand, særligt blandt Demokraterne, blev han alligevel stemt ind som højesteretsdommer af et flertal i Senatet.

Kort om senatet

  • I senatet sidder der 100 medlemmer. To fra hver delstat. De sidder i seks år ad gangen. Men modsat Repræsentanternes Hus, så er det kun en tredjedel af senatorerne, der er valg til hvert andet år.

  • Denne gang er det 35 nye senatorer, som skal vælges.

  • I Senatet har Republikanerne flertal. Dog et meget snævert et med 51 mod 49.

Hvorfor er valget vigtigt for Trump?

For præsident Trump er valget afgørende for, om han kan gennemføre sin politik fremadrettet.

”Hvis der ikke er republikansk flertal i begge kamre, kan det ene kammer blokere for præsidentens politiske tiltag. Så kan han få svært ved at få noget igennem,” siger Mikkel Vedby Rasmussen.

Han fortæller samtidig, at det modsat også kan være en fordel for Trump ikke at få flertal i begge kamre.

”Til næste præsidentvalg kan Trump skyde skylden på Demokraterne, hvis det er gået dårligt. Han kan sige, at det var deres skyld, at hans gode idéer ikke kom igennem. Det virkede for både Bill Clinton og Barack Obama, som blev genvalgt (to tidligere demokratiske præsidenter),” siger han.

For Demokraterne er det vigtigt at få flertal i i hvert fald det ene kammer.

På den måde er der ikke frit spil for Republikanerne, som efter valget kan ende med både at have præsidenten, flertal i begge kamre og flertal blandt højesteretsdommerne.

Hvad spås i krystalkuglen om valget?

Det er altid svært at spå om et valgresultat. 

Men ifølge en analyse foretaget af amerikanske Cook Political Report kan Demokraterne satse på at få flertallet i Repræsentanters Hus.

En stor del af sæderne i Repræsentanternes Hus regner man allerede for afgjorte eller næsten afgjorte til enten Demokraterne eller Republikanerne, fordi folk i bestemte områder som udgangspunkt altid stemmer enten demokratisk eller republikansk.

Men der er tvivl om, hvad cirka 50 af pladserne ender med at blive i analysen.

En stor del af de pladser er lige nu udfyldt af en republikaner. Derfor kan der opstå en mulighed for et demokratisk flertal i Repræsentanternes Hus.

I Senatet ser det omvendt svært ud for Demokraterne.

Af de 35 ud af 100 pladser som der skal stemmes om, sidder demokraterne på 26 af dem, mens Republikanerne sidder på de resterende ni.

Derudover har Republikanerne den fordel, at hvis resultatet bliver 50 pladser til hvert parti, er det vicepræsidenten, som har den afgørende stemme. Det er republikaneren Mike Pence.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

 

Sådan stemmer amerikanerne

  • Det amerikanske valgsystem er ikke ligesom det danske, hvor man får tilsendt et valgkort. I USA skal man nemlig selv aktivt registrere sig som vælger. Samtidig, altså på forhånd, skal man fortælle, om man er demokrat eller republikaner.

Hvad kan der ske hvis …

… begge kamre bliver demokratiske?
Så er det ikke godt for Trump og Republikanerne. De vil få meget svært ved at få nogle politiske tiltag igennem.

Derudover kan Repræsentanternes Hus åbne en rigsretssag mod Trump, som kan kræve ham afsat som præsident.

Det er dog højst usandsynligt, at en præsident bliver afsat ved en rigsretssag. Det er aldrig sket før. Læs mere om den mulighed her.

… begge kamre bliver republikanske?
Så vil Republikanerne have flertal i højesteret, begge kamre i Kongressen og i Det Hvide Hus. Man skulle derfor tro, at de vil kunne få gennemført en masse. Men sådan er det ikke nødvendigvis.

“Selvom Republikanerne får flertallet i begge kamre, er partiet stadig så stort og bredt, at der er mange uenigheder internt i partiet. Det bliver selvfølgelig lettere for Republikanerne at lave politik, men de skal først enes internt,” siger Mikkel Vedby Rasmussen.

… de får et kammer hver?
Så vil Demokraterne kunne blokere for alle de lovforslag, som de ikke er enige i og omvendt. Det vil være godt for Demokraterne – men skidt for de amerikanske vælgere, hvis der ikke sker noget rent politiske i to år.

Hvad betyder midtvejsvalget for Danmark?

Valget kommer ikke til at have indflydelse på det politiske forhold mellem USA og Danmark, vurderer Mikkel Vedby Rasmussen.

“Det vil primært komme til at betyde noget indenrigspolitisk for USA. Det kan muligvis have indflydelse på USA’s forhold til Rusland,” siger han.

Økonomisk kan det dog få betydning for handlen mellem USA og danske firmaer.

Hvis Kongressen eksempelvis bestemmer en ny lov om grøn energi og vindmøller, kan det få betydning for danske vindmølleproducenter.

Der blev eksempelvis vedtaget en lov om medicin til ældre og handicappede sidste år.

Den lovændring kostede – efter deres eget udsagn – den danske medicinalvirksomhed Novo Nordisk milliarder af kroner.