VERDEN

En strid om en præst har sat USA og Tyrkiets forhold på spidsen. Hvad foregår der?

Rund_Artboard 1
Foto: Pablo Martinez Monsivais/AP/Ritzau Scanpix

17. august 2018  | Maja Hagedorn Hansen

Derfor skal du læse med:

USA og Tyrkiet har fyldt meget i medierne den seneste uge. De er begge med i Nato, og landene har kæmpet side om side mod Islamisk Stat. Men en sag om amerikanske Andrew Brunson, der har boet og arbejdet som præst i Tyrkiet i to årtier, har sendt de to lande ud i en diplomatisk krise med økonomiske konsekvenser for den tyrkiske befolkning.

Maja Hagedorn Hansen

Maja Hagedorn Hansen

Jeg er 27 år gammel og journalist og redaktør på Spektrum. Jeg skriver om alt mellem himmel og jord, men jeg interesserer mig særligt for international politik.

Det er ikke ubetinget sjovt at være tyrker for tiden. 

Tyrkiet er nemlig på randen af en økonomisk krise, og det er intet mindre end en amerikansk præst, der har været med til at forværre den.

Præsten, Andrew Brunson, er anklaget af tyrkerne for at planlægge at vælte den tyrkiske regering.

Beskyldningerne har udløst en konflikt med USA, som ellers er allieret med Tyrkiet.

Selv om det er to år siden, at pastor Brunson blev hentet af politiet i den tyrkiske by Izmir, er sagen først for nylig landet på Donald Trumps bord.

Den amerikanske præsident har krævet, at Tyrkiet løslader præsten. Men det nægter tyrkerne. 

Derfor svarede Donald Trump i sidste uge igen ved først at indføre sanktioner mod medlemmer af den tyrkiske regering og siden ved også at fordoble toldsatserne på tyrkisk stål og aluminium med sætningen: 

“Forholdet til Tyrkiet er ikke godt i øjeblikket!”

Hvem er ham pastor brunson?

Tilsyneladende en ganske almindelig mand.

50-årige Andrew Brunson er født i USA, men har i 23 år boet i Tyrkiet med sin familie. 

I byen Izmir arbejdede han som missionær og præst for en lille protestantisk menighed.

Og i sin fritid lærte han sine tre børn at dykke, holdt filmaftener og arrangerede skovture, skriver avisen The Guardian.

Men de seneste to år er han af Tyrkiet blevet udråbt til at være spion og have forbindelser til en terrororganisation, mens kristne amerikanere har udråbt ham til at være en martyr.

Andrew-01
Pastor Brunson i midten. Foto: Emre Tazegul/AP/Ritzau Scanpix

Spionage? Terror?

Ja, det lyder rimelig vildt.

Men pastor Brunson er ikke den eneste, der er blevet beskyldt for den slags forbrydelser.

I sommeren ’16 var der nemlig et kupforsøg mod Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan. 240 personer mistede livet under optøjerne, men det lykkedes ikke at vælte præsidenten, som blev ved magten.

Efterfølgende udpegede Erdogan hurtigt, hvem der i hans optik havde orkestreret forsøget på at kuppe ham: Den tyrkiske prædikant Fethullah Gülen, der står bag Gülen-bevægelsen og er i eksil i USA.

Gülen afviser præsidentens anklager. Og USA vil ikke udlevere ham til Tyrkiet.

I de to år, der er gået siden det forfejlede kup, har Erdogan til gengæld grebet chancen og ryddet gevaldigt ud hjemme i Tyrkiet:

Flere end 110.000 offentligt ansatte – alt fra lærere til soldater, dommere og politifolk – er blevet fyret, mens titusinder af andre er blevet suspenderet. 

Mange af dem er beskyldt af Erdogan for at have forbindelse til Gülen. Og det samme er altså Andrew Brunson. Selv nægter han.

Hvor slemt står det da til med Tyrkiets økonomi?

O.K. slemt. Og det bliver nok værre.

For efter nogle år med opturstider er den tyrkiske økonomi blevet overophedet. 

Det betyder, at Tyrkiets møntfod, liren, er i frit fald.

I løbet af de seneste måneder er liren faldet 25 procent i værdi. Det betyder, at priserne på mange hverdagsting er steget en del.

Samtidig er inflationen skudt i vejret. Om nogle måneder ventes den at være så høj, at det svarer til, at en gennemsnits-tyrker mister en tredjedel af sin løn

Og der er heller ikke meget hjælp at hente hos præsident Erdogan. Han har indtil videre afvist at benytte sig af de traditionelle redskaber, der normalt tages i brug, når en økonomi sejler som den tyrkiske. 

Desuden er det ham selv, der bestemmer over Tyrkiets centralbank – i modsætning til i mange andre lande. Det betyder, at banken ikke selv kan gøre det store for at køle økonomien lidt ned. 

Samtidig er situationen altså langtfra blevet bedre af, at Donald Trump har klasket ekstra told på varer fra Tyrkiet.

kan tyrkiets økonomiske kaos ramme os?

Det er på sin vis allerede sket. Men det er ikke super alvorligt.

De seneste ti år er salget af danske varer til Tyrkiet vokset med 75 procent. Og det tal vil ikke vokse helt så kraftigt, så længe økonomien har det skidt i Tyrkiet, lyder vurderingen i Berlingske Business.

Samtidig har flere store danske virksomheder, heriblandt Hummel og rederiet DFDS, lagt ret mange penge i Tyrkiet. De kan godt risikere – i hvert fald på kort sigt – at blive ramt af, at liren mister sin værdi.

Men overordnet set er det altså ikke vildt sandsynligt, at den økonomiske uro i Tyrkiet går hårdt ud over Danmark.

men hvad med krisen mellem usa og tyrkiet? De burde jo være allierede?

Ja. Og det er de på papiret endnu.

For Tyrkiet har i mange år – selv om det er overvejende muslimsk – været tættest på de vestlige lande.

Landet har for eksempel været medlem af Nato siden 1952.

Du ved, Nato er forsvars-klubben, som også Danmark og USA er med i, der siden den kolde krig har bygget op et motto om “én for alle – alle for en”, hvis nu nogen (for eksempel Sovjetunionen i gamle dage) skulle finde på at angribe et Nato-land.

De seneste år har Tyrkiet desuden været med i den USA-ledede internationale koalition af lande, der har kæmpet mod Islamisk Stat i Syrien.

Men Erdogan har antydet, at Tyrkiet godt kunne finde på at sige adios til Nato og i stedet “begynde at kigge efter nye venner og allierede“.

Hvis det rent faktisk sker, vil det være et alvorligt slag mod Nato, som Politiken skriver. Meeeen Nato er trods alt stadig både rigere og stærkere end eksempelvis Rusland og præsident Vladimir Putin, som kunne være et bud på en ny legekammerat. Så det virker umiddelbart ikke specielt sandsynligt.