Foto: Mads Claus Rasmussen og Henry Nicholls/AP – Ritzau Scanpix

VERDEN

Hvad skal der ske med Brexit? Her er tre fremtidsscenarier

Christina Houlind i Bruxelles | 15. oktober 2018 

Derfor skal du læse med:

Det er første gang i EU’s historie, at et land har meldt sig ud af Unionen*. Det har store konsekvenser for både Storbritannien og resten af landene i EU – også Danmark. Onsdag 17. oktober er der topmøde i Bruxelles, og det er her, der skal ske et gennembrud i forhandlingerne, hvis ikke briterne skal ende med at forlade EU helt uden en aftale.

Christina Houlind

Christina Houlind

Jeg er 21 år gammel og journalist på Altinget.

Jeg er udsendt til Bruxelles, hvor jeg skriver om EU og europæisk politik, hvilket er nogle af mine yndlingsemner.

“Brexit means Brexit.”

Sådan sagde Storbritanniens premierminister, Theresa May, da hun overtog posten i 2016 oven på en afstemning om landets fremtid i EU, hvor et flertal af de britiske vælgere valgte at sige “bye-bye”.

Men hvad betyder Brexit egentlig, når det kommer til stykket?

Det har fyldt meget i medierne, og alle taler om bløde og hårde Brexit-aftaler – ja, flere taler nu også om slet ingen aftale.

For uret tikker. Derfor skal der ske et gennembrud i forhandlingerne på EU-topmødet i overmorgen, onsdag 17. oktober, hvis en aftale skal nå at falde på plads, inden marts næste år, hvor briterne skal være ude af Unionen.

Men vi begynder lige med at kigge et par år tilbage i tiden.

Hvad skete der i 2016?

Den daværende britiske premierminister, David Cameron, lovede op til et parlamentsvalg briterne, at de kunne få en folkeafstemning om EU, hvis han blev genvalgt som premierminister. Det gjorde han. Og han holdt sit løfte. Det endte med, at et flertal af briterne stemte for at forlade EU.  

Resultatet kom bag på rigtig mange – også David Cameron som valgte at gå af som premierminister, hvorefter Theresa May tog over.

I 2017 begyndte hun arbejdet med at trække Storbritannien ud af EU. Det arbejde skal være afsluttet i marts næste år.

Hvorfor ville de ud?

Her er de tre emner, som fyldte meget op til afstemningen for over to år siden:  

Ingen ved dog med sikkerhed, hvorfor afstemningen endte, som den gjorde.

Nogle mener, at det skyldtes, at vælgerne var utilfredse med David Cameron, og at briterne vidste, han ville gå af, hvis de stemte for at melde sig ud.

Nogle mener, at mediernes dækning af EU i årevis havde været for dårlig.

Og så er der dem, som mener, at briterne simpelthen bare gerne ville ud af EU.

Hvad skal der så ske nu?

Nu er EU og Storbritannien i fuld sving med at forhandle om en skilsmisseaftale.

Den aftale skal blandt andet bestemme, hvilke rettigheder EU-borgere har i Storbritannien og omvendt.

dDen skal også afklare, hvor meget briterne skal betale for de EU-projekter, de har været med til at starte. Først bagefter kan de begynde at forhandle en fremtidig handelsaftale. Og det er egentlig den, som er afgørende for, om vi får en blød eller hård Brexit – mere om det lige om lidt.

Lige nu taler man nemlig om tre fremtidsscenarier:  

BLØD BREXIT

En blød Brexit er en handelsaftale, hvor Storbritannien bliver i det indre marked og måske også EU’s toldunion. Det minder meget om det forhold, EU har til Norge.

I praksis betyder det, at briterne lover at overholde alle EU’s love og regler for varer, så man ikke risikerer, at der kommer eksempelvis make-up ind i EU, som ikke overholder EU’s regler for, hvilke stoffer det må indeholde.

Hvis de samtidig bliver i toldunionen, bliver det heller ikke dyrere for EU og Storbritannien at handle sammen. Derfor bliver det heller ikke dyrere at købe tøj, sko og andre ting fra Storbritannien.  

Tidslinje over Brexit

  • 23. juni 2016
    Et lille flertal af briterne stemte for at forlade EU.

  • 29. marts 2017
    Theresa May begyndte arbejdet med at trække briterne ud af EU.

  • 19. juni 2017
    De formelle forhandlinger mellem EU og Storbritannien begyndte.

  • Topmøde i oktober 2018
    Deadline for at blive enige om en aftale. Det skyldes, at den både skal godkendes i Europa-Parlamentet og Rådet og det britiske parlament.

  • Krisetopmøde i november 2018
    Rygterne i Bruxelles løber. Og de siger, at man ikke regner med at kunne nå en helt endelig aftale på topmødet i oktober. Derfor kommer der sandsynligvis et ekstra topmøde i november, hvor det er sidste udkald til at komme helt i mål med forhandlingerne. Men det bliver kun holdt, hvis der i oktober trods alt er sket fremskridt i forhandlingerne.

  • 29. marts 2019
    Brexit-dag. Briterne forlader EU. Med eller uden aftale.

Vil de fleste ikke gerne have det? 

Det kommer an på, hvem du spørger. Danmarks statsminister, Lars Løkke Rasmussen fra Venstre, har for eksempel sagt, at han håber på, at man får en så tæt relation som muligt.

Men i Storbritannien er der en del politikere, som er meget seriøse Brexit-tilhængere. De vil gerne have en meget hård Brexit. Blandt andet fordi de vil have, at Storbritannien skal kunne forhandle deres egne handelsaftaler med andre lande. Og det kan man ikke, hvis man er medlem af EU’s toldunion.  

HÅRD BREXIT

EU og Storbritannien indgår en handelsaftale, som går ud på, at de forlader EU’s indre marked og EU’s toldunion. Det minder meget om det forhold, EU har til Canada.

EU har faktisk tilbudt briterne en aftale, hvor der ikke kommer told på varerne, selv om Storbritannien ikke skal være en del af toldunionen.

Men der skal stadig være kontrol af varerne, og hver eneste vare skal sikkerhedstjekkes. Kort sagt betyder det en masse bøvl.  

Hvad betyder det for Danmark? 

Sandsynligvis bliver det mere besværligt at købe og sælge ting til Storbritannien. Især fødevarer og dyr, som køres over grænsen, skal sikkerhedstjekkes. På den måde sikrer man, at EU’s regler og standarder bliver overholdt, og det kommer til at skabe forsinkelser ved grænserne.  

Kan man ikke gøre det alligevel? 

Der er nogle praktiske udfordringer ved det. Hvis vi skærer helt ind til benet, handler det om øen Irland og de to lande, som er på øen. Republikken Irland og Nordirland, som er en del af Storbritannien.  

Irland bliver i EU. Nordirland, som ligger på samme ø, er en del af Storbritannien og skal derfor ud af EU. Grafik: Maja Hagedorn Hansen

Den kontrol, man har brug for, betyder, at man skal lave en grænse mellem EU og Storbritannien med hegn, grænsekontrol og hele molevitten. 

Men det er hverken EU eller briterne interesserede i. Både fordi det er dyrt og besværligt, men også fordi det kan være med til at genstarte en meget gammel og blodig konflikt mellem de britiske irere og de irske irere, som EU-medlemskabet ellers har været med til at lægge låg på.  

Hvad vil man så gøre? 

Det har briterne og EU ret forskellige holdninger til.

EU har foreslået, at Nordirland – den britiske del – bliver i både toldunionen og det indre marked. I praksis bliver Nordirland groft sagt i EU. Og i stedet ligger grænsen ude i vandet mellem Irland og Storbritannien. Men det vil Theresa May ikke være med til.  

Hun har sagt, at hun ikke vil lade Brexit rive hendes land midt over. Og hun kan godt have ret i, at det på en måde er det, man gør. I hvert tager man en flig af landet og beholder det i EU.  

Problemet med den irske grænse er desuden, at det også er en del af skilsmisseforhandlingerne. Og dem skal man være færdige med, før man kan gå videre og finde ud af, om det skal være en blød eller hård Brexit.

Indtil nu er man ikke kunne blive enige om en løsning, og derfor sidder man fast i forhandlingerne.  

NO DEAL

Det scenarie, folk lige nu taler mest om i Bruxelles, er no deal-scenariet.  

Det betyder, at Storbritannien ikke har nogen skilsmisseaftale på plads med EU.

Det vil i teorien sige, at al trafik mellem EU og Storbritannien med et slag bliver meget mere besværligt, fordi der skal kontrol på alle varer, der bevæger sig over grænsen.

Fly fra Kastrup kan heller ikke lande i London og omvendt, fordi Storbritannien falder ud af EU-reglerne for luftrum. Så det bliver meget kaotisk.  

Men i Danmark og flere andre EU-lande er man ved at forberede sig på, at der ikke kommer en aftale. Derfor er man i gang med at ansætte toldere og finde nødløsninger på de praktiske problemer, man står med, hvis man lige pludselig ikke har nogen aftale.  

Sandsynligheden for at det sker? 

Som det er nu, ligner det, at EU og Storbritannien er ret langt fra at blive enige. Og de har meget travlt, hvis de skal nå det.

Deadline for at nå til skitsen af en aftale er sat til topmødet 17. oktober. Hvis parterne bagefter mener, at der er sket nok fremskridt, holder de et ekstra topmøde i november, hvor de kan lave de sidste finpudsninger. Men hvis ikke de bliver enige om en aftale senest dér, kan den ikke nå at blive stemt igennem det britiske parlament, Europa-Parlamentet og Rådet.   

Kan de ikke bare udsætte deadline? 

Sandsynligvis ikke.

Forhandlingerne har krævet meget tid og energi. Derfor er EU ikke interesseret i at lade dem fortsætte længere end højst nødvendigt. 

Derudover er briterne nødt til at respektere folkeafstemningen fra 2016. 

Samtidig er der i maj 2019 valg til Europa-Parlamentet. Det vil sige, at hvis briterne ikke er ude, skal de vælge nye medlemmer af parlamentet – og det er lidt noget rod.  

Hvorfor kan de ikke blive enige? 

Ud over grænsen ved Nordirland drejer det sig om nogle få, men meget komplicerede ting.  

I EU’s indre marked har man fire friheder: Fri bevægelighed for mennesker, penge, arbejdskraft og varer.  

Og enten har man fri bevægelighed for dem alle sammen – eller også har man ikke.

Eller som statsminister Lars Løkke Rasmussen for nylig sagde ifølge Jyllands-Posten:

“Man kan ikke både være gravid og ikke-gravid. Man kan ikke både være med i det indre marked og ikke være det.”

Men i den plan, som Theresa May lagde frem i sommer, ser det ud, som om at det er, hvad briterne netop gerne vil.

De vil gerne have fri bevægelighed for varer, men ikke fri bevægelighed for mennesker, arbejdskraft og penge.

Og den går ikke, mener EU.

Unionen står fast på, at man ikke må skille de fire ting ad. Man kan altså ikke bare fiske de ting ud af EU, som man godt kan lide, uden at være med i det hele.  

hvad ender det med?

Det er et godt spørgsmål.

Lige i øjeblikket er der ikke nogen, som tør lægge hovedet på blokken i forhold til nogen af de tre scenarier.

Det, vi ved med sikkerhed, er, at briterne forlader EU 29. marts 2019.

* Grønland, der i dag er en del af det danske rigsfællesskab, meldte sig ud, efter at det fik hjemmestyre i 1979.

Kilder:

  • Mandag Morgen: https://www.mm.dk/artikel/brexit-kan-ikke-ende-godt-men-det-kan-godt-ende-virkelig-galt

  • Den Europæiske Union: https://europa.eu/european-union/topics/customs_da

  • Europa-Parlamentet: http://www.europarl.europa.eu/news/da/headlines/eu-affairs/20170925STO84610/brexit-de-store-konsekvenser-for-irland

  • Altinget: https://www.altinget.dk/eu/artikel/loekke-og-may-slaar-fast-vi-forbliver-taette-allierede-efter-brexit

  • BBC: https://www.bbc.com/news/uk-politics-32810887

  • Kommissionen: https://www.consilium.europa.eu/en/policies/eu-uk-after-referendum/

  • Information: https://www.information.dk/udland/2016/08/vaere-bloed-haard-brexit

  • Altinget: https://www.altinget.dk/eu/artikel/eu-til-briterne-i-kan-ikke-vaelge-og-vrage

  • Marlene Wind, professor ved Institut for statskundskab på Københavns Universitet. Hun forsker blandt andet i samspillet mellem ret og politik i EU.