Foto: Colourbox

I USA banker man på døre for at få folk til at stemme

Frida Agergaard Qvist, Vallekilde Højskole | Den 1. november 2018

Derfor skal du læse med:

Et stort antal af amerikanerne stemmer ikke til midtvejsvalget i USA. Det vil en række frivillige gøre noget ved. Tag med frivillig Sally Bech Mortensen ud i Charlottesville, Virginia for at banke på de amerikanske døre.

SAMARBEJDE

SAMARBEJDE

Denne artikel er et SAMARBEJDE mellem Spektrum og Vallekilde Højskole.

Denne artikel er skrevet af Frida Agergaard Qvist, som er elev på skolen.

Hånden folder sig tøvende men sikkert til en knyttet næve. Langsomt strækker armen sig mod den sorte trædør og tre bank lyder. Bag trædøren knirker gulvet og tunge trin nærmer sig.

En let rumsteren og lavmælte stemmer lyder inde i huset. En ældre, overvægtig dame med kort, hvidt hår åbner med en rask bevægelse døren. Hun træder et skridt ud på verandaens trægulv.

Den unge, frivillige kvinde præsenterer sig selv, og spørger efter hendes mand.

“Nej, min mand er ikke hjemme, men jeg kan godt sige dig, at han ikke er stor fan af Kaine, så I behøver ikke komme tilbage.”, svarer hun i et irriteret, bestemt tonefald. Døren bliver smækket i lige så hastigt, som den blev åbnet.

Få amerikanere stemmer

Den søndag eftermiddag går frivillige fra dør til dør i Charlottesville, Virginia for at skaffe stemmer til den demokratiske kongreskandidat Leslie Cockburn og senatorkandidat Tim Kaine.

 Men de forsøger også bare at få folk til at stemme.

I USA har stemmeprocenten siden 2002 ligget under 50% de år, hvor valget til Kongressen og Senatet ikke har været i forbindelse med et præsidentvalg.

Begrebet hedder på amerikansk “canvassing”. Det betyder at gå dør til dør og sikre politiske opbakning, eller som i dette tilfælde at sikre, at folk husker at stemme.

Det er den bedste måde til at få folk til stemmeurnerne, ifølge Delia Golden, som er koordinator på get out the vote-kampagnen i Virginia.

“Data viser, at det er den mest effektive måde at få folk til at stemme på: At stå ansigt til ansigt med mennesker, som går op i deres stemme.”

Så det gør de frivillige. Står ansigt til ansigt med mennesker, hvis stemme kan rykke ved det demokratiske mindretal i Kongressen, når der er valg den 6. november.

Hvorfor stemmer så få?

Selvom valget har betydning, vil mange alligevel ikke komme til at stemme. Statistisk set.

Nicole Hemmer har en Ph.D. i amerikansk historie og er assisterende professor i presidential studies ved The Miller Center of Public affairs.

Hun peger på tre hovedårsager til at amerikanere ikke stemmer. Vælgerapati, vælgerundertrykkelse og fastgroede stemmevaner eller mangel på samme.

Valgdeltagelsen i USA

  • Cirka 40 procent stemmer normalt til et midtvejsvalg i USA.

  • Til præsidentvalget stemmer cirka 60 procent.

  • Amerikanske medier regner med, at valgdeltagelsen i år rammer 45-50 procent. Sidst så mange stemte var i 1970, hvor 47 procent stemte.

    Kilde: Information.dk

vælgerundertrykkelse

Især vælgerundertrykkelsen peger hun på som en stor faktor. Der findes nemlig forskellige måder til at sørge for, at folk ikke stemmer.

Der er eksempelvis blevet indført “Voter ID-laws.” Det kan betyde, at det kræver en bestemt type identifikation, som eksempelvis en fødselsattest, for at registrere sig som vælger. Den kan være dyr eller besværlig at få.

Der har også været tilfælde, hvor man har lukket bestemte valgsteder i især afroamerikanske kvarterer, ligesom man nogle steder har fjernet muligheden for at brevstemme.

Det faktum at valgdagen ligger på en tirsdag, hvor de fleste er på arbejde, er heller ikke godt for stemmetallene.

Det gavner REPUBLIKANERNE

Ifølge Nicole Hemmer sker disse tiltag, fordi det favoriserer Republikanerne over Demokraterne.

“Vi har set en eskalation i vælgerundertrykkelse i USA. Især i takt med at USA bliver mindre hvidt. Vi vil fortsat se en nedslåning på registreringen af vælgere på valgsteder, for hvis republikanerne skal bevare magten, så må de holde de ikke-hvide stemmer nede,” siger hun.

Republikanernes forsvar er, at eksempelvis voter ID-laws skal forebygge valgsvindel.

Amerikanere i gang med at stemme i Potomac, Maryland. Foto: Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

TILBAGE TIL DØRKLOKKERNE

Den sorte asfalt på Montrose Avenue glinser i oktobersolens stærke stråler. Varmen fra asfalten luner sandalernes såler. En perlende sveddråbe snegler sig ned af panden på dørstemmeren Sally Bech Mortensen.

Hånden vifter op og ned i forsøget på at skabe en kunstig brise, der køler.

En pickup-truck ruller ned ad vejen, og de tunge rap-beats vikler sig sammen med cikadernes sang. Telefonen viser 13.42 og 32 grader.

I ly for solens varmemagt ligger et rødt murstenshus. Huset er uden veranda og med kaotiske buske og et par grønne, fuldvoksne træer.

Hånden folder sig hurtigt og bestemt til en knyttet næve, og tre insisterende bank lyder på den brune hoveddør. Intet svar.

Hun bliver noteret som “ikke hjemme.” Men mens hun er på vej væk bliver døren pludselig åbnet. Kvinden, der åbner, har enkelte grå strøg i det ellers mørkebrune hår og venlige smilerynker.

Hun undskylder for de mange kattehår og babygylp på sit sorte tøj. Hun at Almene boliger, der er til at betale, er en mærkesag for hende. Derfor stemmer hun demokratisk.

Med moderlig omsorg tilbyder hun vand og snacks og takker for Sally Bech Mortensen for hjælpen. For hende kommer valget til at gøre en forskel. Det kommer til at have betydning for hendes boligsituation og det Charlottesville, hun ønsker for sine børn.

Tomme huse

Tilbage på Montrose Avenue går Sally Bech Mortensen videre i den bagende sol. Hun banker på mange døre uden held, og noterer “ikke hjemme”.

Et mønster der gentager sig. Fra et af husene hvor der bankes på, spilles der høj rock. Gennem vinduet kan man se TV’et køre på en tilfældig nyhedskanal.

Alligevel bliver der ikke åbnet, da det banker på døren.

Den unge kvinde går videre hen på 6th Street SE og banker på døren hos en 39-årig mand. Hovedet og højre side af kroppen er til syne i den halvlukkede dør.

Inden man går i gang med canvassing får man udleveret en packet fra kampagnekontoret. En packet er et clipboard med oplysninger om ruten, og husstandenes politiske overbevisning. Han er leaning democrat.

Og joo, han overvejer da at stemme. Han plejer at stemme til præsidentvalgene, og lover han vil forsøge at stemme til dette års midtvejsvalg.

Det er vælgere som ham, som kampagner forsøger at fange, når de laver canvassing. Vælgere som måske ikke ved, at valget er lige om hjørnet, eller som bare ikke får stemt.

Om arbejdet har båret frugt, vil vise sig, når stemmerne er talt op efter midtvejsvalget 6. november.