AMERIKANSK VALG
Magtens tredeling i USA:
Derfor er det federe at være formand for Senatet end for Repræsentanternes hus
28. oktober 2020 | Caroline Tranberg
Derfor skal du læse med:
KongressenKongressen er den lovgivende magt i USA. Alle nye love skal godkendes her. Kongressen består af de to kamre Senatet og Repræsentanternes Hus., Senatet, Højesteret og Repræsentanternes Hus – forveksler du også de politiske magter i USA? Så læs med her!
Caroline Tranberg
Jeg er 28 år gammel og journalist på Spektrum. Jeg skriver mest om politik – hvad enten det er i Danmark, Europa eller resten af verden.
Tidligere har jeg blandt andet arbejdet på faktatjekmediet TjekDet og på DR Ultras serie KLASSEN.
Hvis du nogensinde har haft samfundsfag i skolen, har du nok hørt om … magtens tredeling! Sådan en fordeling har vi i Danmark, og sådan en har de i USA.
Den udøvende, dømmende og lovgivende magt fungerer på en lidt anden måde i USA. Spektrum giver dig her en forklaring af magtens tredeling i USA. Vælg selv, om du er klar på den lynhurtige eller den lidt længere version.
DEN LYNHURTIGE GENNEMGANG:
Som præsident er Donald Trump lige nu den udøvende magt sammen med hans regering. Den magt svarer nogenlunde til regeringens i Danmark – bare med en tykkere streg under magt til præsidenten. For eksempel bestemte Donald Trump i januar 2017 ene mand, at mennesker fra overvejende muslimske lande ikke måtte rejse ind i USA.
Den amerikanske højesterets ni dommere er den dømmende magt. De tolker og afgør spørgsmål om den amerikanske forfatning, som svarer nogenlunde til den danske grundlov. Eksempelvis har de taget stilling til, om det strider imod forfatningen at give kvinder ret til at få en abort (det gjorde det ikke, mente de).
Lige nu taler alle om højesteret, fordi den tidligere demokratiske dommer Ruth Bader Ginsburg er død. I stedet har Donald Trump udpeget den konservative dommer Amy Coney Barrett til at udfylde Ginsburgs plads. Trump er som republikaner selv konservativ, og han har dermed peget på en dommer, der langt henad vejen deler hans politiske overbevisning. Der er nu seks konservative og tre liberale dommere, som hver sidder på livstid og dermed kan nå at tage stilling til rigtig mange politiske områder – eksempelvis fri abort eller gratis sundhedssikring, også kendt som Obamacare.
KongressenKongressen er den lovgivende magt i USA. Alle nye love skal godkendes her. Kongressen består af de to kamre Senatet og Repræsentanternes Hus. er den lovgivende magt. Det svarer nogenlunde til Folketinget i Danmark. Kongressen er delt i to kamre, nemlig Senatet og Repræsentanternes Hus.
De to kamre i Kongressen skal blandt andet udforme og forhandle om ny lovgivning i USA.
Men Senatet og Repræsentanternes hus har også forskellige opgaver. Dem kan du læse mere om i den lidt længere gennemgang af den lovgivende magt i USA.
I senatet sidder der 100 medlemmer. To fra hver delstat. De sidder i seks år ad gangen, men vælges ikke alle på én gang. Hvert andet år er en tredjedel af sæderne på valg.
I dag har RepublikanerneKonservativt parti. Går blandt andet ind for lavere skatter, frie markedskræfter og retten til at bære våben. Flere republikanske vælgere er imod fri abort og homoseksuelle ægteskaber. flertal med 54 medlemmer, mens DemokraterneDemokraterne er et af de to partier i USA (ud over Republikanerne). De er liberale, og går ind for at hjælpe de svageste. Mange går ind for velfærd, miljø og våbenkontrol. har 44 medlemmer.
Derek Beach
Han er professor i statskundsskab på Aarhus Universitet og forsker især i amerikansk politik.
Han har hjulpet os med denne artikel om magtens tredeling i USA.
DEN LIDT LÆNGERE GENNEMGANG:
Vi starter i det ene af de to kamre i KongressenKongressen er den lovgivende magt i USA. Alle nye love skal godkendes her. Kongressen består af de to kamre Senatet og Repræsentanternes Hus., nemlig Senatet.
Udover at godkende nye love i USA, godkender Senatet også de ministre og andre vigtige mennesker, som præsidenten udpeger – blandt andet den amerikanske ambassadør i Danmark Carla Sands.
Når en ny stor stilling i amerikansk politik skal besættes, skal kandidaten til stillingen først til en høring, hvor senatorerne kan stille spørgsmål til kandidaten. I langt de fleste tilfælde ender Senatet med at sige ja til præsidentens forslag til en kandidat.
Det gælder også for den nye højesteretsdommer Amy Coney Barrett. Hun blev godkendt af Senatet med 52 mod 48 stemmer. Kun en enkelt republikansk senator stemte imod.
En anden særlig opgave for Senatet er, at de skal godkende præsidentens forslag til nye internationale aftaler om for eksempel handel og klima.
SenatETS FORMAND kan være tungen på vægtskålen
Formanden for Senatet er USA’s vicepræsident. Under Donald Trump er det Mike Pence.
Man kan sammenligne hans arbejde i Senatet med Folketingets formandFolketingets formand står i spidsen for Folketingets arbejde. Formanden sørger blandt andet for, at samarbejdet mellem Folketinget og regeringen sker efter grundlovens regler, og at arbejdet med at lave nye love fungerer som det skal. Alle møderne i folketingssalen ledes af formanden…., som sørger for, at lovgivningsarbejdet foregår rigtigt. I praksis leder han kun møderne i Senatet ved særlige begivenheder.
På billedet: Præsident Donald Trump og vicepræsident Mike Pence. Fotografen er Tom Brenner fra Reuters/Ritzau Scanpix.
De fleste beslutninger i senatet bliver vedtaget med et simpelt flertal. Det vil sige, at man vinder en sag, hvis man har halvdelen af stemmerne plus én, altså 51 ud af de 100 stemmer.
Men hvis der er stemmelighed, altså 50-50, bliver formanden for Senatet ‘tungen på vægtskålen’. Han har normalt ingen stemmeret. Men i sådan en situation bliver formandens stemme den afgørende.
I Repræsentanters Hus sidder der 435 medlemmer. De bliver valgt hvert andet år til et ’midtvejsvalg’.
Hver af USA’s 50 stater har et antal medlemmer i forhold til hvor mange, der bor i delstaterne. Den folkerigeste delstat, Californien, har derfor 53 medlemmer, mens en delstat som Alaska kun har ét medlem.
Lige nu er der et demokratisk flertal i Repræsentanternes Hus. 227 medlemmer er republikanere, mens 199 medlemmer er republikanere.
den tredje mest magtfulde person i usa
I Repræsentanternes Hus er Nancy Pelosi formand.
Hun er medlem af Det Demokratiske Parti og meget uenig med Donald Trump.
Måske har du set billedet af hende, der river Donald Trumps talepapir over, efter at han holdt den årlige ”State of the Union”-tale i begyndelsen af 2020?
På billedet: Formand for Repræsentanternes hus Nancy Pelosi river Donald Trumps tale i stykker i februar 2020. Fotografen er Jonathan Ernst fra Reuters/Ritzau Scanpix.
Trods uenigheden er hun den tredje person i rækken til at blive præsident – altså hvis både Donald Trump og vicepræsident Mike Pence døde eller af andre grunde ikke længere kunne være præsidenter.
ALLE SAGER OM PENGE BEGYNDER i repræsentanternes hus
En af Repræsentanternes Hus’ ekstra opgaver (udover at forhandle og godkende nye love) er, at de kan indlede retssager mod embedsmænd.
For eksempel var det her, man besluttede at starte en rigsretssag mod Donald Trump, fordi et flertal af medlemmerne mente, præsidenten havde misbrugt sin magt til at hente oplysninger om Joe Bidens søn.
Repræsentanternes hus satte altså rigsretssagen i sving, mens det var i Senatet stemte om, hvorvidt han var skyldig. Donald Trump blev dog frikendt med 52 stemmer mod 48.
Repræsentanternes Hus har også en særlig indflydelse på finansloven, som er landets budget. Arbejdet med de love, der handler om budget eller finans, begynder i Repræsentanternes Hus og skal godkendes her, før de bliver sendt videre til godkendelse i Senatet.
En god huskeregel er, at alle forslag, der handler om penge, skal starte i Repræsentanternes Hus. Alle andre love kan starte i begge kamre.
DELT MAGT I KONGRESSEN = INGEN LOVE
Lige nu har DemokraterneDemokraterne er et af de to partier i USA (ud over Republikanerne). De er liberale, og går ind for at hjælpe de svageste. Mange går ind for velfærd, miljø og våbenkontrol. flertal i Repræsentanternes Hus, og RepublikanerneKonservativt parti. Går blandt andet ind for lavere skatter, frie markedskræfter og retten til at bære våben. Flere republikanske vælgere er imod fri abort og homoseksuelle ægteskaber. har flertal i Senatet. Derfor bliver meget få love vedtaget, fordi langt de fleste politikere i kamrene stemmer 100 procent for deres eget partis sag.
Alligevel er det lidt federe at være senator end medlem af Repræsentanternes Hus.
I Senatet er der nemlig flere opgaver, og man sidder på sin post i 6 år fremfor de 2 år, som medlemmer sidder i Repræsentanternes Hus. Senatorerne har typisk også flere mennesker under sig og kan bestemme mere selv.
Flere senatorer er også efterfølgende blevet præsidenter, blandt andet Barack Obama som var senator for delstaten Illinois, før han blev præsident i 2009. Joe Biden, som er præsidentkandidat i år, har også tidligere været senator i delstaten Delaware.
DEN LOVGIVENDE MAGT
I USA er det KongressenKongressen er den lovgivende magt i USA. Alle nye love skal godkendes her. Kongressen består af de to kamre Senatet og Repræsentanternes Hus. (Senatet og Repræsentanternes hus), og i Danmark er det Folketinget.
DEN UDØVENDE MAGT
I USA er det præsidenten, og i Danmark er det regeringen.
DEN DØMMENDE MAGT
I USA er det Højesteret, og i Danmark er det domstolene.
Læs mere om valget i USA 2020
Ris, ros, spørgsmål eller gode idéer – alt er velkommen! Hvis du ønsker at skrive et debatindlæg til Spektrum eller bidrage med en anden form for indlæg til vores site, inklusiv video, kontakt os. Vi hjælper med at redigere indlægget eller videoproduktionen inden det publiceres online.
Læs vores privatlivspolitik inden, du accepterer den i kontaktformularen.
