Midtvejsvalg i USA: de unges stemmer får stor betydning

Rundt billede_Artboard 1

5. november 2018  | Line Rønn Tofte, journalist på Spektrum

Derfor skal du læse med:

Der er mindst sandsynlighed for, at unge mennesker går ned i stemmeboksen til det amerikanske midtvejsvalg tirsdag 6. november. Men netop deres stemmer har stor betydning for USA og den republikanske præsident Donald Trumps mulighed for at gennemføre sin politik. De unge stemmer nemlig traditionelt overvejende på Demokraterne.

FOKUS

FOKUS

I Spektrums FOKUS zoomer vi ind på et emne. Her kan du danne dig et overblik, høre politikere og unges holdninger, blive klogere på perspektivet, og hvad det betyder for dig.

Størstedelen af unge amerikanere får aldrig sat deres kryds.

Det var realiteten til sidste amerikanske midtvejsvalg i 2014. Her kom færre end hver sjette amerikanske vælger mellem 18 og 24 år af sted til stemmeboksen.

Til sammenligning stemte cirka 8 ud af 10 unge mellem 18 og 21 år, da der sidst var folketingsvalg i Danmark i 2015.

Der er altså mange unge stemmer at hente hjem for de to amerikanske partier, Demokraterne og Republikanerne. Særligt Demokraterne. For hvis de unge stemmer, så stemmer de typisk på Demokraterne.

Det fortæller Niels Bjerre-Poulsen, der er lektor i Amerikanske Studier på Syddansk Universitet.

“Helt generelt er det sådan, at hvis alle unge, der kunne stemme, gjorde det, var det en fordel for Demokraterne. Derfor ser vi Demokraterne forsøge at få så mange unge som muligt til at stemme, mens Republikanerne er interesserede i, at ikke så mange unge stemmer,” siger han.

Hvorfor stemmer unge ikke?

Problemet med at få unge til at stemme er ifølge Niels Bjerre-Poulsen, at unge ikke mener, at valget vedkommer dem.

”Det er paradoksalt, da det betyder meget for deres fremtid. Barack Obama (demokratisk præsident fra 2008 til 2016) sagde så fint til de unge vælgere til sidste midtvejsvalg, at deres fremtid afhænger af, om de stemmer. De ville jo heller ikke lade deres bedsteforældre bestemme, hvad de lytter til på Spotify, så vil de lade dem bestemme deres samfund?”

Selve valgsystemet får også en del af skylden for, at de unge ikke får sat deres kryds.

I USA skal man nemlig forud for valget først registrere sig som vælger. Det får mange unge ikke gjort.

Og det bliver ikke bedre af, at der i nogle stater (alle stater har forskellige regler) er ufleksible åbningstider og få valgsteder i forhold til folk, som betyder timelange køer.

Demokraterne gør meget for at få de unge til stemmeboksen – eksempelvis ved at gøre det muligt at stemme på uddannelserne, så de unge ikke skal bruge transporttid eller pjække fra skole.

Det har Republikanerne forsøgt at modarbejde. 

”I flere stater har man set republikanske guvernører gøre det umuligt at bruge sit studiekort som ID for at stemme. Man kunne dog godt bruge sin våbentilladelse,” siger Niels Bjerre-Poulsen.

Det er typisk demokratiske vælgere, der er imod våbenloven, og derfor er det mere usandsynligt, at de ejer sådan et kort.

FAKTA

  • Knap 16 procent de 18-24-årige amerikanere stemte ved det seneste midtvejsvalg i 2014.

  • Amerikanske medier regner med, at valgdeltagelsen i år rammer 45-50 procent i alt. Sidste gang, så mange stemte, var i 1970, hvor 47 procent stemte.

  • Generelt i den amerikanske befolkning lå stemmeprocenten på 38,5 procent i 2014.

Så hvad stemmer de unge denne gang?

James Mayville er fra Dallas i Texas. Han er førstegangsvælger og har stemt på den texanske senator Ted Cruz fra Det Republikanske Parti. 

Miranda Starkey er fra Santa Barbara i Californien. Hun er 17 år og derfor ikke gammel nok til at stemme endnu. Men kunne hun, ville hun stemme på californiske senator Dianne Feinstein

De har begge svært ved at forstå, at mange unge ikke stemmer. Her er deres bud på, hvad man skal gøre for at få flere unge til at stemme.

Hvilke emner er ellers vigtige for de unge?

Netop våbenloven er et betændt emne for mange unge på grund af de høje antal skoleskyderier, der har været de seneste år i USA – senest i Florida i februar, hvor 17 døde. 

Skyderiet blev startskuddet til bevægelsen March for Our Lives, som siden da har forsøgt at mobilisere unge vælgere til at stemme og få reformeret våbenloven. Og måske netop den sag vil få nogle flere unge ind i stemmeboksene, vurderer Niels Bjerre-Poulsen.

I videoen fortæller Miranda Starkey og James Mayville, hvilke emner der er vigtige for dem i valgkampen.

Vil flere unge stemme denne gang?

Det tegner sig i billede i meningsmålingerne af, at flere unge vil sætte deres kryds denne gang. Omkring en tredjedel af de unge svarer, at de vil stemme.

Hvis det sker, vil Demokraterne med stor sandsynlighed få flere pladser i Kongressen, end de har nu.

Siden det seneste valg i 2016 har Republikanerne haft flertal i begge Kongressens kamre, Senatet og Repræsentanternes Hus. Dermed får Donald Trump sværere ved at gennemføre sin politik, da lovene skal godkendes i Kongressen.

Flere amerikanske medier peger på, at valget af præsident Donald Trump og hans førte politik alene vil få flere unge (og alle andre) mennesker til stemmeboksen.

Både på den demokratiske side, fordi mange ganske enkelt ikke kan udstå ham og vil have hans indflydelse mindsket så meget som muligt. Men lige så vel på den republikanske fløj, fordi mange elsker ham.

Og måske får kendte på sociale medier også sat skub i de unge. Et eksempel er Taylor Swift-effekten.

Effekten er opstået, efter at Swift lagde et opslag på Instagram, hvor hun opfordrede sine følgere til at stemme – og 250.000 registrerede sig kort efter som vælgere. Dog var det nok ikke Taylors fortjeneste alene.

Men de unges stemmer kommer naturligvis ikke til at afgøre valget alene.

FAKTA

Det stemmes der om til midtvejsvalget:

Alle 435 sæder i Kongressens underhus, Repræsentanternes Hus, er på på valg.

35 af i de i alt 100 pladser i Kongressens overhus, Senatet, er også på valg, ligesom der blandt andet skal holdes 39 valg til guvernørposter i stater og territorier.

Lige nu har Republikanerne flertal i begge Kongressens kamre.

Hvis partiet mister et eller begge flertal, kan det være en betydelig hindring for præsident Donald Trumps evne til at gennemføre sin politik. Det er nemlig i Kongressen, love skal godkendes. 

I 2020 er der igen præsidentvalg.

Hvem stemmer på hvem?

Man taler tit om, at den republikanske vælger er den højreorienterede, der bor i et landdistrikt. Og det er ofte rige, ældre, og hvide mænd.

Der er dog med præsident Donald Trump sket et skifte. For mange af dem, som ved præsidentvalget stemte på Donald Trump, er også fattige i underklassen. Trump har nemlig været god til at tale til vreden i vælgerne. Trump har haft evnen til at fortælle dem, at de er ofre, og at de andre er ude efter dem. Så nu stemmer også de ”vrede” på Republikanerne.

Jo yngre man er, jo større sandsynlighed er der for, at man stemmer demokratisk. Demokratiske vælgere er for det meste mere venstreorientere – men ikke som i dansk forstand.

Derudover er det særligt beboere i de store byer, kvinder, minoriteter og sorte, der stemmer demokratisk. Tidligere havde Demokraterne godt fat i underklassen, men eksperter siger, at der efter sidste præsidentvalg, hvor Hillary Clinton led et nederlag til Trump, var mange underklassevælgere, der ikke kunne identificere sig med Hillary Clinton.

Derfor bliver noget af det afgørende for valgresultatet de uafhængige vælgere. Det er dem, der ikke nødvendigvis tilhører den ene eller den anden kasse, forklarer Niels Bjerre-Poulsen.

Derudover vil noget af magten også ligge hos minoritetsvælgerne – eksempelvis latinoer – og ikke mindst de vælgere, som bor i svingstater. Det vil sige stater, der ikke altid stemmer enten på Demokraterne eller Republikanerne.