Før millenium-målene havde man aldrig før haft lignende ’verdensmål’ for alle lande i FNEn verdensorganisation, der blev dannet efter 2. verdenskrig med det formål, at der aldrig igen måtte opstå en verdenskrig. FN har 193 medlemsstater – dvs næsten alle i verden. FN spiller en vigtig rolle i miljøsamarbejdet, kampen om menneskerettigheder, international samhandel og udvikling af landene…..

Men op igennem 90’erne var der mange mennesker, der gerne ville arbejde med verdens tilstand. Forskere skrev i forskellige rapporter, at kloden var ved at udvikle sig uheldigt i forhold til bæredygtighed og verdens forbrug af råvarer.

I år 2000 vedtog man så de otte 2000-mål eller ’millenium-mål’, som især handlede om, at man skulle bekæmpe fattigdom i især udviklingslande. Målene skulle være nået senest i 2015.

Danmark har i mange år givet forskellige former for ulandsbistand. Det går jo til ulandene – og dermed ikke alene til at reducere fattigdom. Men ulandsbistanden vil jo altid have en eller anden form for virkning på de fattige mennesker i udviklingslandene. Så på den måde hjalp Danmark til med at opfylde millenium-målene.

Fakta: I 2000, da millenium-målene blev vedtaget, gav vi cirka 18 milliarder kroner i ulandsbistand. Det svarer til 1,06 procent af vores bruttonationalindkomst (den årlige indkomst for Danmarks indbyggere). Det er det meste, Danmark nogensinde har givet.

Hvis man måler fattigdom i verden i de 15 år, så blev fattigdommen ret kraftigt reduceret. Ikke mindst fordi Kina i de år gik gennem en meget voldsom økonomisk udvikling, hvor mange mennesker kom ud af fattigdom.

Læs om resultatet af de andre syv mål her.

I 2015 blev der ved med at være advarsler fra forskere og nye rapporter, som handlede om meget andet end fattigdom. Og så kom bæredygtighedsmålene i 2015 – også kaldet Sustainability Development Goals, udviklingsmålene eller de 17 verdensmål17 mål der frem til 2030 skal sikre, at vi passer bedre på planeten, gør noget ved fattigdom og sult og sikrer god uddannelse til alle. Målene, der også tæller 169 delmål, blev vedtaget i 2015 og forpligter alle FN’s 193 medlemslande. – og det er så dem, vi har nu.

I modsætning til målene fra år 2000, som primært handlede om udviklingslandene, så handler målene fra år 2015 om alle lande i hele verden.

De 17 nye verdensmål repræsenterer en meget bred definition på bæredygtighed til forskel fra tanken om fattigdomsmålene fra år 2000. De er bredere, fordi vi kan se, at der er mange områder i verden, som udvikler sig i den forkerte retning.

En udvikling der på sigt vil skade naturen, vil føre til betydelige temperaturstigninger, vil føre til at skovene bliver reduceret og måske udryddet, vil føre til store flygtningestrømme, vil føre til at der bliver områder på kloden, hvor mennesker ikke kan leve.

Vi kan se, at klimaet er noget af det, man arbejder mest med både i Danmark og i verden. Derfor er der også nogen, der indimellem glemmer, at der er meget andet på verdensmålenes dagsorden end klimaet, som vi skal være opmærksomme på.

Nej, jeg tror, man har gjort det rigtige ved at arbejde meget bredt med bæredygtighed – at udover klimaet arbejder man også med ligestilling, uddannelse, sundhed, byudvikling.

Man kan ikke dreje udviklingen i verden i en mere bæredygtig retning, medmindre man sigter bredt. Alle 17 verdensmål17 mål der frem til 2030 skal sikre, at vi passer bedre på planeten, gør noget ved fattigdom og sult og sikrer god uddannelse til alle. Målene, der også tæller 169 delmål, blev vedtaget i 2015 og forpligter alle FN’s 193 medlemslande. hænger sammen.

Jeg kan ikke sætte tal på det, men de industrialiserede lande som for eksempel Danmark, Norge og Sverige er langt fra at være i mål. Det handler blandt andet om, at vores industrielle produktion – vores transportsystemer, byggeri og landbrug – på mange måder er ikke-bæredygtige erhverv. Derfor er der rigtig meget, der skal laves om, hvis vi skal sige, at vi er færdige eller i mål.

Vi er ret godt kørende, når det handler om for eksempel fattigdom og uddannelse. Vi er ikke i mål, når det handler om ligestilling, men vi er bedre stillet her end andre eksempelvis asiatiske lande.