VERDENSMÅL

Hvordan har de gamle verdensmål påvirket de 17 nye?

1. september 2020  |  Caroline Tranberg

Derfor skal du læse med:

For tyve år siden kæmpede verden for nogle andre verdensmål, som man kaldte for millenium-målene. Levede man op til målene dengang? Og hvorfor havde man brug for nye verdensmål? Vi har spurgt professor Steen Hildebrandt.

Caroline Tranberg

Caroline Tranberg

Jeg er 28 år gammel og journalist på Spektrum.

Jeg skriver mest om politik – hvad enten det er i Danmark, Europa eller resten af verden.

Tidligere har jeg blandt andet arbejdet på faktatjekmediet TjekDet og på DR Ultras serie KLASSEN.

17 mål for bæredygtighed, underskrevet af 193 lande i FN med en farverig cirkel som symbol. Det er verdensmålene. 

Men sådan har det ikke altid være.

For tyve år siden arbejdede verden nemlig for otte andre mål, som var underskrevet af 189 lande i FN og så sådan her ud:

Billede: Sådan så de otte verdensmål fra år 2000 ud, kendt som millenium-målene.

Steen Hildebrandt er pensioneret professor, og har undervist i og skrevet bøger om verdensmålene i mange år. 

Han forklarer her, hvorfor fattigdom betød mest i de otte verdensmål fra år 2000, og hvorfor vi skal fokusere på andet end klimaet for at leve op til de 17 verdensmål fra 2015 om ti år.

Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix

Steen Hildebrandt er pensioneret professor fra CBS, Aalborg- og Aarhus Universitet. Han har skrevet flere bøger om ledelse, vækst, bæredygtighed og verdensmålene.

Før millenium-målene havde man aldrig før haft lignende ’verdensmål’ for alle lande i FN.

Men op igennem 90’erne var der mange mennesker, der gerne ville arbejde med verdens tilstand. Forskere skrev i forskellige rapporter, at kloden var ved at udvikle sig uheldigt i forhold til bæredygtighed og verdens forbrug af råvarer.

I år 2000 vedtog man så de otte 2000-mål eller ’millenium-mål’, som især handlede om, at man skulle bekæmpe fattigdom i især udviklingslande. Målene skulle være nået senest i 2015.

Danmark har i mange år givet forskellige former for ulandsbistand. Det går jo til ulandene – og dermed ikke alene til at reducere fattigdom. Men ulandsbistanden vil jo altid have en eller anden form for virkning på de fattige mennesker i udviklingslandene. Så på den måde hjalp Danmark til med at opfylde millenium-målene.

Fakta: I 2000, da millenium-målene blev vedtaget, gav vi cirka 18 milliarder kroner i ulandsbistand. Det svarer til 1,06 procent af vores bruttonationalindkomst (den årlige indkomst for Danmarks indbyggere). Det er det meste, Danmark nogensinde har givet.

Hvis man måler fattigdom i verden i de 15 år, så blev fattigdommen ret kraftigt reduceret. Ikke mindst fordi Kina i de år gik gennem en meget voldsom økonomisk udvikling, hvor mange mennesker kom ud af fattigdom.

Læs om resultatet af de andre syv mål her.

I 2015 blev der ved med at være advarsler fra forskere og nye rapporter, som handlede om meget andet end fattigdom. Og så kom bæredygtighedsmålene i 2015 – også kaldet Sustainability Development Goals, udviklingsmålene eller de 17 verdensmål – og det er så dem, vi har nu.

I modsætning til målene fra år 2000, som primært handlede om udviklingslandene, så handler målene fra år 2015 om alle lande i hele verden.

De 17 nye verdensmål repræsenterer en meget bred definition på bæredygtighed til forskel fra tanken om fattigdomsmålene fra år 2000. De er bredere, fordi vi kan se, at der er mange områder i verden, som udvikler sig i den forkerte retning.

En udvikling der på sigt vil skade naturen, vil føre til betydelige temperaturstigninger, vil føre til at skovene bliver reduceret og måske udryddet, vil føre til store flygtningestrømme, vil føre til at der bliver områder på kloden, hvor mennesker ikke kan leve.

Vi kan se, at klimaet er noget af det, man arbejder mest med både i Danmark og i verden. Derfor er der også nogen, der indimellem glemmer, at der er meget andet på verdensmålenes dagsorden end klimaet, som vi skal være opmærksomme på.

Nej, jeg tror, man har gjort det rigtige ved at arbejde meget bredt med bæredygtighed – at udover klimaet arbejder man også med ligestilling, uddannelse, sundhed, byudvikling.

Man kan ikke dreje udviklingen i verden i en mere bæredygtig retning, medmindre man sigter bredt. Alle 17 verdensmål hænger sammen.

Jeg kan ikke sætte tal på det, men de industrialiserede lande som for eksempel Danmark, Norge og Sverige er langt fra at være i mål. Det handler blandt andet om, at vores industrielle produktion – vores transportsystemer, byggeri og landbrug – på mange måder er ikke-bæredygtige erhverv. Derfor er der rigtig meget, der skal laves om, hvis vi skal sige, at vi er færdige eller i mål.

Vi er ret godt kørende, når det handler om for eksempel fattigdom og uddannelse. Vi er ikke i mål, når det handler om ligestilling, men vi er bedre stillet her end andre eksempelvis asiatiske lande.

FAKTA: De 17 verdensmål fra 2015

Mål 1: Afskaf fattigdom 

Mål 2: Stop sult 

Mål 3: Sundhed og trivsel 

Mål 4: Kvalitetsuddannelse 

Mål 5: Ligestilling mellem kønnene 

Mål 6: Rent vand og sanitet 

Mål 7: Bæredygtig energi 

Mål 8: Anstændige jobs og økonomisk vækst 

Mål 9: Industri, innovation og infrastruktur 

Mål 10: Mindre ulighed 

Mål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund 

Mål 12: Ansvarligt forbrug og produktion 

Mål 13: Klimaindsats 

Mål 14: Livet i havet 

Mål 15: Livet på land 

Mål 16: Fred, retfærdighed og stærke institutioner 

Mål 17: Partnerskaber for handling 

 

Kilde: Verdensmaalene.dk

Læs mere om POLITIK I DANMARK

Ris, ros, spørgsmål eller gode idéer – alt er velkommen! Hvis du ønsker at skrive et debatindlæg til Spektrum eller bidrage med en anden form for indlæg til vores site, inklusiv video, kontakt os. Vi hjælper med at redigere indlægget eller videoproduktionen inden det publiceres online.

Læs vores privatlivspolitik inden, du accepterer den i kontaktformularen.